Sven Wad

Klubbens nok største navn gennem tiderne

1946 Første danmarksmesterskab til Svend Wad og Semper.

Efter fire hårde kampe samme dag, vandt Svend Wad finalen, og hansførste seniormesterskab ved DM.
Det var i fjervægt. Finalemodstande ren var den stærke Aage Johansen Valby.
Der var stor modtagelse på Haderslev Hovedbanegård da Svend vendte hjem, og dagen sluttede med festlighed på Thedes Gæstgivergård. Idrætsbladets læsere valgteherefter Svend Wad som ”årets fund 1946”. Også til Svends broder Erik Wad var de en titel dette år, idet han blevJydsk jun. Mester i Weltervægt. Svend Wad, der var fast mand på landsholdet i 1946-1947, fortsatte de gode takter. Han vandt bronze ved europamesterskaberne i Letvægt, og igen var der stor modtagelse på Haderslev H. Han vandt også det jydske mesterskab dette år.

Erik Wad blev Dansk junior Mester i Weltervægt.

1948 Varberg.

I marts 1948 sendte Semper et hold til Varberg, Svend Wad roses til skyerne af den svenske presse der bla. skrev om ”den smukkeste boksning i byen nogensinde, og det bedste af dansk boksning”.

Svend Wad

1948 OL i London.

De olympiske lege I London nærmede sig,
og Svend Wad måtte igennem tre hårde opgør mod Leif Madsen, København, som var blevet Danmarksmester i 1947. Alle tre kampe foregik på københavnsk grund, og Svend vandt dem alle. Billetten til OL var hjemme. Her vandt han første kamp over inderen Raymond, derefter mødte han den bomstærke A. Boullosa fra Uruguay, også den kamp vindes, og Svend mødte nu irlænderen Mc. Gullagh.
Selv om Svend havde tabt til irlænderen, i en landskamp tidligere vandt han også denne kamp, og var nu klar til semifinalen. Her tabte han knebent til sydafrikaneren Gerald Dreyer.

Modtagelse i Haderslev.

Allerede da toget ankom til Vojens havde Svend Wads kolleger fra Elektrikerforbundet taget forskud på glæderne. De afholdt en velkomst på Hotel Vojens, fodboldspillere fra Vojens Boldklub bar ham i guldstol til Haderslev-toget. Da toget ankom til Haderslev H. ventede en tusindtallig tilskuerskare. Samtlige idrætsforeninger var mødt med deres faner, og Haderslev By Orkester musicerede. Klubbens næstformand Magnus Christensen bød Svend velkommen, og man sang ”Der er et yndigt land”. Svend modtog mange blomster og lauerbærkrandsede af Adjunkt Magelund. Og så gik det afsted i landaueren, i triumftog gennem Haderslev By.

To brødre.

Selv om OL-broncen var årets højdepunkt, så var der flere oplevelser til de boksebegejstrede i Haderslev det år. Ved de Jydske Mesterskaber havde såvel Svend som Erik Wad bokset sig frem til finalen i samme vægtklasse, Letvægt. Svend på grund af hans suplime boksning, og Erik på grund af slagkraft og kampvilje. Svend skånede ikke sin lillebror der blev stoppet i første omgang. Guld til Svend og sølv til Erik, og nr. to efter Svend Wad, det kunne Erik jo sagtens være bekendt.

Europa mod USA.

I marts 1949 blev Svend Wad udtaget til det europæiske hold der skulle møde USA.
Det blev en stor oplevelse for den unge bokser. Med fly gik det til Southampton i England, hvor man mødtes med det øvrige hold. Det var præget af italienere, men en spanier, en finne, to irlændere og en dansker (Svend Wad) havde gjort sig fortjent til en plads på holdet.

På verdens dengang største liner Queen Elisabeth, gik turen nu over atlanten. Den varede 6 dage, og der trænedes to gange om dagen under ledelse af det italienske bokseforbunds træner, amerikaneren Steve Klaus. Ind imellem lavede man opvisningskampe til glæde for de medrejsende. Der var stor opmærksomhed omkring Svend Wad, allerede i København var han blevet interview´et af en journalist fra det store dagblad Chicago Tribune, som havde sendt en medarbejder til europa for at kigge USA´s modstander ud. Ombord på skibet modtog Svend Wad Det Europæiske Bokseforbunds guldnål.
Fremme i Chicago blev holdet installeret på Hotel Stevens. Her modtog Svend Det Internationale Bokseforbunds guldnål.

Under overværelse af 20.000 tilskuere foregik kampene i et kæmpe indendørs idræts stadion. Svend Wad mødte Alan Moody, og det skulle blive hans livs hårdeste kamp. Dysten var utrolig jævnbyrdig, med en omgang til hver af bokserne, og en omgang lige. Men Moody fik tilkendt sejren. Boksekyndige var imidlertid meget enige om at Svend Wad ville have fået sejren, hvis kampe var blevet bokset i europa. Flyveturen hjem gik over Canada, Italien og London.

Hjem til skuffelse.

Ved hjemkomsten til Haderslev blev Svend Wad udsat for sin boksekarriere´s skuffelse. Idet han måtte se sig forbigået til Europamesterskaberne i Oslo. Man påstod fejlagtig, at han var for tung. Alle protester hjalp ikke, og Leif Madsen fra København blev udtaget. Det var ham som Svend havde slået tre gange ved udtagelsen til OL.

Svend Wad skriver professionel kontrakt.

I dyd skuffelse, og efter mange overvejelser, skriver Svend Wad nu kontrakt med promotoren Valdemar Christiansen. Han skulle debutere i efteråret 49. Der forelå desuden tilbud fra Italien og USA.

Sidste kamp for Semper.

Den 18 juni boksede Svend Wad sin sidste kamp for Semper. For fuldt hus på Harmonien, vandt han over landsholdsmanden Kurt Pedersen Randers.
Som amatørbokser boksede Svend Wad 196 kampe og vandt de 182.

Prof. kampe: 

7/10 1949 Karl Marchart VUNDET
4/11 1949 Joseph Frenandez VUNDET
2/12 1949 Bouadjemi Mokhfi VUNDET
20/1 1950 Franck Hermal VUNDET
17/2 1950 Hermann Korber VUNDET
31/3 Abdelkader Ben Miloud VUNDET
6/10 1950 Jean Labalette VUNDET
9/12 1950 Walter Demke VUNDET
19/1 1951 Abdelkader Ben Miloud VUNDET
16/2 1951 Jørgen Johansen TABT
16/3 1951 Hoacine Khalfi VUNDET
5/10 1951 Valentino Gianluppi VUNDET
26/10 1951 Duillo Loi TABT
17/1 1952 Giuseppe Di Joanni VUNDET
8/1 1954 Augustin Ussin VUNDET
19/3 1954 Bouadjemi Mokhfi VUNDET
11/9 1954 Jacques Bariet VUNDET